Værdier

Vores værdier på skolen kan opdeles i tre overordnede kategorier

  • Tryghed

Eleverne tages alvorligt og bliver respekteret for de valg, de træffer. Underviserne er direkte og ærlige i kontakten til eleverne, og de sætter deres tid og nærvær til rådighed for eleverne. Underviserne spørger til elevens hensigter og er tydelige i egne hensigter, så der samlet set skabes en bæredygtig relation for samarbejdet.

  • Struktur

Det er forudsigeligt for eleverne, hvad de skal hver dag. Eleverne mødes af de samme undervisere i genkendelige og overskuelige rammer, så der skabes meningsfulde rutiner, der støtter til et stabilt fremmøde. Underviserne er vedholdende i kontakten også på dage, hvor eleverne er særligt udfordret. Der er altid plads til forhandling om strukturen.

  • Fællesskab

Fællesskabet er en mulighed for alle elever, uanset evner og forudsætninger, for at deltage og bidrage til fællesskabet. Der er plads til den enkelte elevs personlighed. Alle elever har mulighed for at have medbestemmelse og medindflydelse på alle aspekter af skolens virke.