Et springbræt til næste skridt i livet – praktik for STU elever
Valeria kommer med mange års erfaring fra samarbejdet med udsatte unge som både vejleder, jobkonsulent, mentor og rådgiver. Som praktikvejleder oplever Valeria at elevernes erfaringer med at få øje på egne ressourcer og begrænsninger, samt deres refleksioner over de udfordringer der møder dem, både personligt og socialt, er de vigtigste elementer ved et praktikforløb. Valeria giver her et lille indblik i hvordan et praktikforløb kan se ud. ’’ Dette er et lille uddrag, som handler om, hvordan én af vores elever, R. oplever sit praktikforløb, som gartner hos Off Sides Sociale Haver, hvor hun har været i ca. et halvt år. R. er udenfor det meste af ugen: Hun omplanter, samler frø, laver buketter, beskærer buske. Hun har lært med tiden at vejr er bare vejr, så længe hun har det rigtige tøj og hun ikke kommer til at fryse. Siden vejret ikke længere er en udfordring, har R.’s sanser åbnet sig til de forskellige dufte, farver og lyde. R. er begyndt at forstå, at sæsonerne kommer og går i en cirkulær rytme, hvis elementer bliver mere og mere genkendelige og gør hende tryg og glad. R. siger: ’’Det jeg holder mest af ved min praktik, er at vi deler viden om planter, og at jeg lærer noget både fagligt og socialt i interaktion med de andre og på tværs af aldrene’’. Hun fortsætter: ’’Jeg kan bruge denne praktik som springbræt til næste skridt i mit liv, sandsynligvis en uddannelse som gartner’’. Som praktikvejleder er jeg imponeret over R’s refleksionsniveau, over hendes glæde og motivation, som giver hende energi til at fortsætte, fordybe sig, lære endnu mere på trods af de udfordringer som kunne stå i vejen for at det lykkedes for hende. Udfordringerne er der stadig, men at få lov til at vælge et sted som hun er glad for og et sted hvor, som hun siger ’’der er plads til at vise, eller tale om udfordringer, men der er ikke fokus på det. Man kan komme som man er. Det er et frirum’’, er alle anstrengelserne værd. Valeria fortæller videre: ” Men et praktikforløb kan også vise sig at være kompliceret, frustrerende, og det modsatte af det, man forventede. På Fontanaskolen sætter jeg ikke hak ved, hvor mange praktikker der etableres, men på hvad vores unge lærer af et praktikforløb, også når det er svært, angstprovokerende og forvirrende. Vi finder værdier i det, der er, og vi bruger det som erfaring til næste skridt, næste begavelse, næste drøm: Det, der ikke fungerer, kan sige meget om det, der skal være til stede i næste praktik for at det kan lykkes. Et nej kan blive til et ja, og når dette sker, er motivationen og energien til stede igen hos den unge. Det handler om at lytte til eleverne, at tro på dem og at tage dem alvorligt. Også når det handler om praktik’’.
