Info om Fontanaskolens årlige koloni

Den 5.- 8. maj 2026

Kære elever.

Tirsdag den 5. maj til fredag den 8. maj tager vi på koloni. Vi kører sydover til kolonien ’Østersøen’ som ligger ud til havet på Møn. Planen er, at vi tirsdag morgen kører afsted i en stor lejet bus, og at der er sørget for hjemtransport uanset hvor mange dage man bliver på kolonien.

Kolonien er et fint gammelt badehotel, hvor der er flere mindre sovesale, hvor man sover sammen 2-6 personer. Der bliver også mulighed for at sove udendørs i eksempelvis telt eller hængekøje.

Der vil hver dag være forskellige former for aktiviteter, så som boldspil, snobrød over bål, badning, bueskydning og gåture i naturen. Hver morgen, middag og aften er der fælles spisning. Alt i alt en rigtig god ramme for nogle hyggelige dage, hvor vi er sammen på en anden måde end vi plejer.

Der er mulighed for at overnatte 3, 2 eller 1 dag(e). Derudover er det også muligt at komme på endags tur om tirsdagen, hvor man tager afsted fra skolen om morgenen og kommer hjem sent samme eftermiddag.

I den næste tid vil vi begynde at snakke mere og mere om koloni med eleverne, dette for at finde ud af, hvem der kan være parat til at deltage, hvor mange dage osv. Fredag d. 17. april til Fælles Fredag vil der være fokus på kolonituren og vi vil løbene indsamle tilmeldingssedler, men seneste tilmelding er d. 24.april.

Vh. Koloniholdets undervisere

Pelle, Benjamin, Kristian, Jeppe, Sesse, Britt, Henrik K. og Pernille