For fagpersoner
Målgruppen for elever på Fontanaskolen STU er unge mellem 16 og 25 år med både generelle psykiske udfordringer og gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og adhd. Arbejder du som fx sagsbehandler, vejleder eller støttekontaktperson for en ung, du tænker kunne være i målgruppen for Fontanaskolen STU, er du altid velkommen til at kontakte skoleleder Per Saaby.
Undervisernes faglige baggrund
En medarbejder på Fontanaskolen er ansat som både underviser, indenfor et specialiseret fagområde, og kontaktlærer og har min. 5 års pædagogisk/undervisningserfaring med specialområdet og den målgruppe, som Fontanaskolen varetager STU for.
Alle undervisere skal gennemføre en 1-årig efteruddannelse og et Autismespektrumforstyrrelses (ASF) grundforløb, som sætter dem i stand til at varetage opgaven som kontaktlærer og efterleve og udføre skolens pædagogiske tilgang. Dette afspejles også i en samlet værkstøjskasse bestående af pædagogiske metoder og faglige redskaber, som kan tages i anvendelse overfor den enkelte elev afhængigt af læringspotentialet og mulighederne for samarbejde .
Den obligatoriske 1-årige efteruddannelse (færdiggjort i 2018) består af:
- Psykoedukation: Diagnoselære og håndtering af diagnose
- Empatisk kommunikation som professionel kompetence
- Tilknytningsperspektivet – læring og forstyrrelser
- Skam og skamdynamikker
- Spiseforstyrrelser og selvskade
- Misbrugsdynamikker
- Angst og depression
- Sekundær traumatisering
Grundforløbet ASF består af
- Psykoedukation: Autismespektret og komorbiditet
- Theory of mind (mentalisering) og eksekutive funktioner
- Autisme og hjernens funktion
- Stress, angst og OCD
- Kommunikation, socialt samspil og pædagogisk tilgang
Fontanaskolen STU har desuden fået uddannet nuværende faste medarbejdere til henholdsvis
- PD Modul i Socialkognitive udviklingsforstyrrelser (2 af underviserne 2018)
- 1.årig Coachuddannelse – Proces Inquiry (7 af underviserne 2016)
- ART Uddannelsen – Agression Replacement Training (2 af underviserne 2021)
- OCN vejledere og OCN kvalitetssikrer (5 af underviserne 2020)
- DAT (dialektisk adfærdsterapi) introforløb (2 af underviserne 2017)
- 1-årig NBMC Uddannelsen – Nature Body Mind Community ( 2 af underviserne færdig i juni 2022)
Herudover har skolens faste medarbejdere følgende relevante faglige kompetencer
- Systemisk – narrativ efteruddannelse
- UCC Diplomuddannelse i Vejledning og Processer
- Efteruddannelse i dysleksi, specialpædagogisk grunduddannelse samt diplomuddannelse i vejledning
- STU/KUI-vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
- PD-modul i vejledning
- NLP Coach Practitioner
- Coaching med henblik på børn og unge med særlige behov – UCN
- Medicinhåndtering
- Personlighedsforstyrrelser – 1. årigt grundkursus